MILJØBESKYTTELSE

Ved planlægning af støjfølsom anvendelse op til eksisterende vejanlæg skal området udformes på en måde der sikrer, at støjniveauet fra trafikken overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Miljøstyrelsen har opstillet vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj i forskellige typer af områder. De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og støjen forventes ikke at have helbredseffekter.